2025 – vi har en plan



2025 – et forslag med og uden torne

Da Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Facebook annoncerede planen for den danske økonomi frem til 2025, kom det som en-vejs kommunikation. Dagen efter blev det muligt at stille spørgsmål, og der kom også flere detaljer i den 244 sider lange bog DK2025 – et stærkere Danmark.2025 plan

Spørgsmål og kommentarer er der mange af. Der er vist ingen partier, der er 100% enige med Venstre om, at den fremlagte plan er svaret på Danmarks udfordringer nu og fremover. Men det havde ingen vel forventet? Forhandlingerne er i gang – og man går næppe ind i en forhandling, hvor man har rost ret meget af planen. Der skal være noget at forhandle med, så partierne kan få sat deres aftryk på planen.

Planen er kæmpe stor – det er ikke bare en lille justering. Det er justeringer i flere lønklasser, pensionssystem, rentefradrag, og meget andet.

En masse torne – det vil vi ikke have

Alle vil gerne undgå at blive stukket af en torn. Når 2025 forslaget går ind med nogle reguleringer, der forringer lige nøjagtigt vores egen lille verden – så vil vi helst gerne undgå det. Det betyder også, at der fokuseres meget på alle de negative ting i planen.

CafeSU – væk med nogle café-penge

Stipendiet skal beskæres med 20%. De studerende røg på gaden med det samme. De har i forvejen en lav indtægt, og mener ikke der skal skæres i deres SU.
Dagpengeretten udsættes for nyuddannede – så man får første indtægt 2 måneder efter man stopper på uddannelsen. Man går også lige fra den forudbetalte SU til bagudbetalte dagpenge.
Sidst – men ikke mindst – man får stipendiet i uddannelsens normerede tid. Så hvis man tager længere tid om det, så ryger stipendiet i den sidste periode.

Bolig – ned med rentefradraget

Der står i planen, at man ikke ønsker folk skal investere i ejerboliger. Det betyder ikke, at folk ikke må eje deres eget hus. Det betyder, at man gerne vil væk fra at der investeres i ejendomme. Rentefradraget nedsættes med 5% over 5 år, og det skal få folk til at afvikle på gælden og dermed få en bedre udjævning af formuen (pension, friværdi, opsparing).

Pension – tvang og tilbagetrækning

Alle tvinges til at spare op til pension – nogle få undtages, men de ledige og lavest lønnede skal også spare op. Den tvungne opsparing er på 2% af indtægten. Det gælder også selvstændige. Kan det være et skridt i retning af pensionstillægget fjernes i fremtiden? Pensionstillægget er til den del af pensionisterne, der har den allerlaveste indkomst.

Aldersopsparingen der afløste kapitalpensionen er pludseligt også blevet regnet lidt for god. Derfor sætter man en begrænsning ind på det årlige indskud. Der var en grænse i forvejen, men den ryger nu ned på 5.000 kr. – men kommer til gengæld op på 50.000 kr. 5 år før folkepensionsalderen. Årsagen er, at man havde glemt, at når skatten allerede er betalt inden man indskyder på pensionen, så kommer der ikke skattepenge i kassen, når den bliver udbetalt.

Pensionsalderen stiger nu igenGammel

Det er ikke skidt, at levetiden for danskerne stiger og stiger – også i et højere tempo end forventet. Men det gør så også, at vi iflg. 2025 forslaget skal blive længere på arbejdsmarkedet. Her har der også været flere ude og kritisere forslaget. Tillidsmanden fra produktionsvirksomheden Linak kaldte det “grotesk”, og jeg har læst om en mand, hvor gennemsnitsalderen i hans fag gjorde, at han ville dø, før han skulle på pension.

 

Skat

Det danske skattesystem er nok verdens mest komplicerede (jeg kender ikke andre skattesystemer) – og nu bliver det bare værre. Den eneste rene skattelettelse, der kommer er topskattelettelsen på 5%. Den tilfalder folk med en indkomst imellem ca. 543.000 kr. og 1 mio. Alle andre skatteændringer har et eller andet at gøre med et fradrag, der kommer inden for nogle intervaller og på forskellige vilkår.

Når nu jeg nævner topskatten, så forsøgte Statsministeren med en bidsk bemærkning til journalisten på pressemødet, at pakke det en smule ind. Men sagen er jo den, at selvom topskatteydere, der tjener mere end millionen ikke får sænket topskatten fra de nuværende 15%, så får de stadig del i den nedsatte skat for dem, der tjener lidt mindre.

De langtidsledige får mulighed for at få nogle ekstra penge – men hvor mange langtidsledige er jobparate?

En masse af det gode

Der er rigtigt mange gode ting i planen – og vi vil gerne have alt det gode uden at betale for det. Lidt ligesom da jeg købte et sæt høretelefoner til min søn. Han bliver virkelig glad for, at jeg havde bestilt dem over nettet til ham. Men efter glæden havde lagt sig, spurgte han: “far, skal jeg betale for dem”.

SU – endnu bedre muligheder

Det her kan være en god forretning for de studerende.

regering.dk kan man se 2 regneeksempler, der viser, at de studerende kan få mere ud af den nye form for SU end den gamle. Beløbet man må tjene, før man bliver nedsat i stipendie øges med 1.000 kr. pr. måned. Man får et særligt højt jobfradrag efter uddannelse. Men det angives ikke hvor mange, der rammer loftet på indtjening ved siden af studiet, og som derved drager nytte af det forhøjede fribeløb. Det særligt høje jobfradrag får man i 3 år, hvilket er med til at tilskynde de unge nyuddannede mennesker til at få et job fremfor at rejse på backpack-tur til Det Fjerne Østen.

Vi får flere til at betale skat og øger livsindkomsten for den enkelte.

Bolig – ejendomsvurderingerne kommer på plads

Der er reserveret ret så mange milliarder til dem, der har betalt for meget i boligskat. 24 milliarder er afsat, hvor der frem til 2025 kan betales tilbage og generelt skabes tryghed for boligejerne.

PSO-afgiften udfases – 17,5 øre plus moms lyder måske ikke af meget, men det løber op i minimum 1.000 kr. pr. hus – hvert år.

Gamle mennesker

Pension – nu igen med en fornuftig skattefordel

Tjener man over 300.000 kr. og indskyder man selv eller via arbejdsgiver minimum 7,75% på en pensionsordning, så får man et jobfradrag på op til 17.000 kr. Tiltaget er primært tiltænkt dem, der ikke indbetaler til pension. Både selvstændige og borgere uden overenskomst er dem, man oftest ser ikke indskyde på pension. Hvis man ikke indskyder, så får man derved et rigtigt godt fradrag for sin indbetaling – lidt som i “gamle dage” med kapitalpensionen, hvor man “tjente” 3-4% på sin indbetaling.

 Skat – fordele over hele linjen

Går man fra langtidsledig – herunder fra sygdom – og over i en ansættelse, så får man en jobpræmie på 10% af arbejdsindkomsten dog max 2.500 kr. pr. måned i op til 18 måneder. Det betyder, at har man været langtidssyg og kommer retur til en stilling med en månedsløn på 25.000 kr., så vil man få en bonus på 2.500 kr. ekstra pr. måned. Jobpræmien er lavet for at afstanden fra ledighed til job skal gøres større. Derved tilskynder man flere til at arbejde.

 

 

2025 – det er bare et forslag

Det er jo kun en brøkdel, jeg er inde på her – detaljerne mangler og der står meget andet i de 244 siders 2025-plan.

Intet er vedtaget. Forhandlingerne kommer nok til at vare indtil november, og det ender enten ud i et valg eller en modificeret plan. Det kan umiddelbart gå begge veje. Der er trukket nogle skarpe linjer op efter offentliggørelsen af planen. Nu skal vi se, hvad det ender med.

Èn ting er sikkert – ligegyldigt om der kommer en modificeret plan eller et folketingsvalg, så vil resultatet have nogle torne, og vi vil alle blive stukket lidt.