Årlig oversigt fra banken


Hvert år i januar får vi en årlig oversigt fra banken, der blandt andet indeholder en oversigt over, hvad der er indberettet til Skat. Oversigten sendes til vores E-boks. Der sendes sådan set 2 oversigter. Den ene viser saldi, detaljer om investering, renteindtægter/-udgifter og eventuelle garantiprovisioner. Den anden viser hvilke serviceydelser vi har betalt banken for i det forgangne år.

Årsoversigt

Side 1 viser en sammentælling af alt, hvad der er indberettet til Skat. Skat bruger tallene til årsopgørelsen for 2019, og regulering af eventuelle offentlige ydelser udbetalt i 2019.

Når der står 2 ejere på en konto – eksempelvis et boliglån – så indberetter banken lige meget rente på begge personer. Har man en anden aftale, skal man derfor ind og ændre på den fortrykte selvangivelse, når den kommer.

Renteindtægterne har sandsynligvis været begrænset, så der er nok ikke så meget at se på, mens man på renteudgifter og eventuelle overtræksprovisioner kan se, hvad det har kostet at være i minus i 2019.
Man skal kaste opmærksomheden på overtræksprovisionen, og måske undersøge om man kan undgå den fremadrettet. Det er en meget høj rente (provision), man betaler for at være i minus, når man ikke “må” være det. Lige på overtræksprovision ses der også af og til fejl – men den er nu oftest korrekt.

Aktieudbytter og obligationsudtrækninger/-renter fremgår også, hvis man har værdipapirer. Det gælder både, hvis de ligger i pensionsdepoter, børneopsparinger eller frie depoter.

Årlig oversigt over serviceydelser

En serviceydelse kan være betaling for at visadankort, veksling af valuta, investeringsgebyrer, betaling af girokort og meget andet. Banken skal hvert år udsende en årlig oversigt, der viser hvor meget hver enkelt kunde har betalt.

Oversigten sendes ud som en orientering – men den bør granskes for eventuelle fejl.

Fremtiden?

Begge oversigter bør give anledning til en overvejelse af, om det betalte stemmer overens med egne forventninger. Det koster både at låne Årlig oversigtpenge, at have værdipapirer, omlægge kreditforeningslån og så videre – men kan man spare, så har man tjent. Det er vel at mærke penge efter skat man måske kan spare, og derfor penge der direkte kan gå til forbrug eller ekstra afvikling af gæld i stedet for, at give dem til banken.

Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at skifte bank for at få vilkårene forbedret, men måske er det lige det, der skal til.

Har man et boliglån på 300.000 kr. med 7 års restløbetid, hvor man får sænket renten med 1%, så skærer man over 3 måneder af løbetiden, og mere end 14.000 kr. af renten. Har lånet i stedet en løbetid på 20 år, så skærer man ca. 30 måneder af løbetiden, hvis renten sænkes 1% – og man sparer over 64.000 kr. i renteudgift.

Måske skal man også have set på hele sammensætningen af økonomien, så det optimeres til at være for dit bedste.

Skal jeg hjælpe, så foregår det på den måde, at jeg først danner mig et overblik – det er gratis. Når jeg har overblikket, så vender jeg måske tilbage, og siger at jeg ikke kan forbedre eller optimere noget. Kan jeg derimod se nogle muligheder, så skal vi have aftalt, om jeg arbejder videre med det eller ej – og her begynder det så at koste at bruge mig – se mere her: priser for rådgivning.

Kontakt mig på kontaktformularen eller ring til mig på 2383 2001.