Aktiesparekonto – en lille fordel for den nye investor


Der er fordele og ulemper ved det meste – og det er der også med en aktiesparekonto.

Vi vil i dette indlæg forsøge at beskrive, hvad der er op og ned i den nye kontotype, så læs videre herunder, hvis du kunne overveje at investere lidt frie midler i aktier, eller hvis du allerede har investeret.

Aktiesparekonto kurser

Investering for frie midler udenfor aktiesparekontoen

Hvis man investerer i aktier udenfor aktiesparekontoen, så beskattes man med 27% eller 42% – det kommer an på afkastes størrelse. De første 54.000 kr. (2019) bliver beskattet med 27% og derefter med 42% Beskatningen kommer til udtryk når du realiserer en gevinst og får udbytte. Beskatningen ved realisering opgøres ved at tage den oprindelige købskurs og sætte mod salgskursen.

Der er ingen grænser for, hvor meget man kan investere for i frie midler, og man må investere det hele i samme virksomhed. Modsætningen hertil er pensionskonti, hvor der er nogle begrænsninger.

Hvad er en aktiesparekonto?

En aktiesparekonto er lavet for at få flere til at investere i aktier – og gerne i danske aktier, hvilket dog ikke er et krav. Man har vurderet på, hvad det er der har afholdt danskerne fra at investere. Med aktiesparekontoen har man forsøgt, at gøre det nemmere at komme til for den almindelige dansker.

Aktiesparekontoen er en konto oprettet til investeringer i aktier eller investeringsforeninger, der kun har aktier i porteføljen. Det vil sige, at det ikke er til obligationsinvesteringer. Til kontoen laves et investeringsdepot.

Èn af de udfordringer man som ny investor tidligere er stødt på er beskatningen. Det har været besværligt at overskue, hvordan man bliver beskattet af frie midler (ikke pensionsmidler eller børneopsparinger). Med den nye aktiesparekonto er beskatningen lavet som, hvis det var en pensionsordning. Det kaldes “lagerbeskatning”, og betyder at der årligt udregnes hvordan investeringerne har udviklet sig. Den årlige udvikling bliver så beskattet med 17% og trækkes automatisk fra kontoen. Det betyder jo så, at man ikke selv skal gøre noget overfor Skat. Jo mere man bliver beskattet – jo mere er investeringerne steget i værdi.

Har man et tab, så kan tabet fremføres til fremtidige gevinster, som tabet så modregnes i.

Der er ingen udbetalingsgrænser eller krav, som der f.eks. er med pensionskonti og børneopsparinger. Aktierne kan sælges og kontoen ophæves igen, når man vil.

Man kan kun have én aktiesparekonto – ligesom med børneopsparinger. Man kan ikke oprette en aktiesparekonto i flere banker. Der kan indskydes 50.000 kr. på den.

Kan det betale sig?

Hvis man ser på økonomien i det, så er det en meget begrænset gevinst man kan få som mindre investor. Begrænsningen på 50.000 kr. gør, at forskellen på beskatningen forventeligt må være, at det enten er 27% eller 17% man skal betale i skat. Så får man et afkast på 5%, så skal man af frie midler udenfor aktiesparekontoen betale 675 kr. af aktieindkomsten, og på aktiesparekontoen skal betales 425 kr.

Hvis man derimod i forvejen har investeret så meget, at man betaler den høje beskatning af aktieindkomst, så vil man skulle betale 1.050 kr. i skat af de 50.000 kr., men nøjes med 425 kr., hvis man investerer fra aktiesparekontoen i stedet for.

Udfordring er, at for den store investor er beløbet minimalt i det store billede og for den lille investor vil en besparelse på 250 kr. ikke være det, der lokker til at begynde at investere i aktier.

Det skal dog bemærkes, at der kan komme forhøjelser af det beløb man må indskyde i fremtiden, hvilket vil øge den økonomiske fordel. Der er en forventning om, at man vil øge indskuddet op til 200.000 kr. i 2022. Det er ikke vedtaget, og det forventes nok at blive en årlig forhøjelse, som hvert år skal vedtages.

Aktiesparekontoens største fordelAktiesparekonto Fordele og ulemper

Den største fordel er klart, at det bliver meget nemmere at være investor. Hvor ovenstående viser at gevinsten ved at investere på den ene eller anden måde er lidt begrænset, så er selve opgørelsen af gevinsten blevet en meget stor lettelse. Den private mindre investor behøves ikke holde øje med handelspriser, og skal ikke opgive noget til Skat – det klarer banken.

Så fremfor at man fokuserer på den skattemæssige fordel, så bør man derimod se på den administrative fordel, hvor det ikke er et større regneark, der skal i spil, når man handler aktier.

Ulemperne

Det begrænsede beløb der indsættes er nok den største udfordring. Det kan være med til at gøre, at det ikke bliver et særligt benyttet produkt i bankerne.

En anden ulempe er, at hvis man aldrig får gevinst, men kun tab, så vil man ikke få fradrag for tabet.

Skal – skal ikke – anbefalingen fra Sandbæk Finans

Vi anbefaler at bruge aktiesparekontoen, hvis man gerne vil investere i aktier eller gør det i forvejen. Gevinsten ved at gøre det, er ikke stor, men den er der. Derfor kan man ligeså godt få tjent det ekstra på sine investeringer fremfor ikke at gøre det.

Hvis man i dag har 50.000 kr. investeret via sin egen bank, så er man vant til omkostningerne. Derfor vil der ikke være nogen omkostningsforskel, om man har dem stående på en aktiesparekonto eller en almindelig opsparingskonto. Hvis man som ny investor ønsker at oprette en aktiesparekonto, så kan man forhøre sig ved sin nuværende bank. Hvordan er deres gebyrer m.v. og eventuelt undersøge mulighederne andre steder. En mulighed kunne være Saxo Bank, hvor omkostningerne ser ud til at være lavest.

Vi anbefaler derimod ikke at begynde med at investere, hvis ikke man er med på risikoen. Risikoen er næsten den samme med den nye konto, og hvis ikke man kan leve med risikoen for at tabe hele investeringen, så skal man holde sig fra det.