Arbejdsmarkedspension – godt eller skidt


Hvorfor er der så mange, der har en arbejdsmarkedspension?

I 1987 begyndte trepartsforhandlingerne mellem arbejdsgivere, regeringen og en række faglige organisationer. Målet var at lønmodtagere skulle spare op til pensionen og være dækket i tilfælde af død eller invaliditet.

I 1991 blev det endeligt besluttet, at arbejdsmarkedspensionerne skulle indføres. Der har kun været mindre ændringer siden indførslen.

Langt størstedelen af arbejdsstyrken har i dag en arbejdsmarkedspension – færre har en firmapension og færrest har ingen pensionsordning.

Pensionsopsparing

En arbejdsmarkedspension er primært til for at give en supplerende indtægt som pensionist. Når vi bliver pensionister, får vi som udgangspunkt ATP, folkepension, pensionstillæg og en arbejdsmarkedspension.Arbejdsmarkedspension

PensionDanmark og Industriens Pension er et par af de store arbejdsmarkedspensioner. De har den store fordel, at medlemmerne jf. overenskomst skal indbetale til dem, og der ikke er et alternativ. De mange medlemmer indbetaler solidarisk, og forsikringsdækningerne der laves har oftest samme størrelser, og prisen for dækningerne er lav.

Når der ikke skal betales så mange omkostninger til forsikringsdækningerne, så vil der være mere til pensionsopsparing.

Det burde give en større pensionsopsparing og dermed større udbetalinger ved folkepensionsalderen i forhold til firmapensioner eller private pensioner.

Forsikringsdækning – livsforsikring og tab af erhvervsevne / invaliditet

Både de 2 nævnte pensionsselskaber og flere af de andre arbejdsmarkedspensioner har nogle faste forsikringsdækninger, hvor man stort set ikke kan ændre noget. Det vil sige, at en medarbejder der tjener 250.000 kr. årligt, og en kollega der tjener 400.000 kr. årligt får det samme i tilfælde af invaliditet eller død. Man har dermed givet alle samme behov uden nævneværdig mulighed for at ændre på forsikringsdækningen.

Det er billigt og nemt rent administrationsmæssigt, men det dækker bestemt ikke den enkeltes behov.

Livsforsikring

Livsforsikring – pengene går i fælleskassen

Ved flere arbejdsmarkedspensioner kan man ikke være sikker på, at man selv eller de efterlevende får del i den pensionsopsparing man har lavet.
Jeg har et eksempel på en medarbejder, der har sparet 1 million op på sin arbejdsmarkedspension. I tilfælde af hans død, så udbetales der 300.000 kr. skattefrit og der kommer 64.500 kr. årligt i 10 år før skat til hans ægtefælle. Det stemmer nogenlunde overens med hans opsparing.

I et andet eksempel har en medarbejder sparet ca. 500.000 kr. op – i samme pensionsselskab. I tilfælde af hans død, så får hans efterlevende 8.600 kr. udbetalt årligt før skat i 10 år. Forskellen på de 2 er, at den sidstnævnte ikke længere indbetaler til arbejdsmarkedspensionen, fordi han har skiftet job.

Et tredje eksempel med en anden arbejdsmarkedspension har sparet 1,2 million op. I tilfælde af hans død vil hans efterladte få ca. 650.000 kr. udbetalt.

En del af det skyldes, at man kun udbetaler livsforsikringen, en eventuel aldersopsparing og en eventuel ratepension/-forsikring. Det vil sige at en eventuel livrente ikke bliver udbetalt.

I alle tre tilfælde vil resten indgå i fællespuljen, som kommer alle til gode solidarisk – og dermed mere til pension for mængden Det sker på bekostning af efterladte, der ikke får det deres ægtefælle har sparet op.

Hvis man er begyndt at få udbetalt en arbejdsmarkedspension, så kommer en del oftest livsvarigt. Skulle man gå hen og dø kort efter udbetalingen er startet, så vil en del af den indestående opsparing også ryge i fællespuljen – fremfor at gå til de efterlevende. Det er igen livrenten, der ikke kommer til udbetaling. Den kan man dog sikre af, så de første 10 år kommer udbetalingen ligegyldigt om man er i live eller ej. Eftersom den gennemsnitlige folkepensionist bliver ca. 86 år, så er det trods alt en del års udbetalinger, der også forsvinder i fællespuljen.

Tab af erhvervsevne – kommer for sent fra din arbejdsmarkedspension

Ved de fleste arbejdsmarkedspensioner kommer der ikke udbetalinger fra invaliditetsdækningen, hvis man ikke er tilkendt offentlig førtidspension. Før i tiden blev det afgjort forholdsvist hurtigt, hvorvidt man skulle på førtidspension. Derfor er arbejdsmarkedspensionerne lavet, så de følger kommunernes afgørelse, hvorefter der kommer en mindre invaliditetssum, der skulle dække perioden uden dækning – og en løbende ydelse indtil folkepensionsalderen.

I 2012 blev der lavet en aftale om en reform af førtidspensionen og fleksjob, hvor aftalen blev tilgået af de fleste partier. Reformen har blandt andet betydet, at der nu går markant længere tid til man eventuelt tilkendes en førtidspension. Eftersom arbejdsmarkedspensionerne oftest blot følger kommunernes tilkendelse af førtidspension, så udbetales der altså færre invaliditetsdækninger/tab af erhvervsevne nu end tidligere.

Hvis der nu i stedet for 6 måneder går 10 år, så er summen man får den samme, men nu kan den slet ikke dække den periode, hvor man har været uden dækning.

Ved den nye reform blev der indført en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor man skulle afsøge borgerens arbejdsressourcer. Det skulle gøre, at flere blev afklaret til at kunne arbejde nogle timer ugentligt, og derved tilkendes fleksjob. Eller efter en periode fandt man ud af, at der ikke var arbejdsressourcer, hvor borgeren så kunne indstilles til førtidspension. Den nye indsats blev kaldt ressourceforløb.

Ressourceforløb

Reformen blev indført for at undgå at for mange kom på fuld livsvarig offentlig forsørgelse ved først førtidspension og derefter folkepension. Flere skulle i arbejde og deltage i velfærdssamfundet. Den helhedsorienterede og tværfaglige indsats skulle styrke mulighederne for at borgeren kunne arbejde i en grad.

Der er siden tildelt et stort antal ressourceforløb, og der kommer iflg. jobindsats.dk 200 nye til hver måned. Der er nu tilkendt over 21.000 ressourceforløb. Tilsvarende er tallet for nye førtidspensionister faldet.

Forskellen rent økonomisk er, at ved ressourceforløb er der fuld modregning i borgerens andre indtægter, men der laves ikke sammenhæng med en eventuel ægtefælles indtægter eller familiens formue. Indkomsten sammenlignes med kontanthjælpssatserne.

Ved førtidspension er der nogle forskellige fradragsgrænser, der først skal tages hensyn til, før der er fradrag i førtidspensionen. Der er både et fradrag i ægtefællens indtægt og familiens samlede indtægt. Dertil er der en grænse for, hvor meget ægtefælles indtægt kan give af modregning.

Hvis arbejdsmarkedspensionen begyndte at udbetale den løbende invaliditetsydelse, så ville det altså give en modregning “krone-for-krone”, og dermed ville man ikke få mere udbetalt. Flere arbejdsmarkedspensioner har derfor indført, at man kan søge om en engangssum, som man så muligvis kan få, selvom man ikke er tilkendt offentlig førtidspension. Det skyldes at engangsudbetalinger ikke modregnes. Men problemet med disse engangsudbetalinger er, at det oftest er halvdelen af invaliditetssummen, og dermed af begrænset størrelse. Har man fået tilkendt et ressourceforløb på 5 år, så skal man få denne sum til at strække langt som supplement til ressourceforløbsydelsen, der allerede er mindre end den arbejdsløn man tidligere modtog.

 

Arbejdsmarkedspension – godt eller skidt?

Tab af erhvervsevne

Indførslen af arbejdsmarkedspensionerne var bestemt en god beslutning lavet i slutningen af 80’erne. Økonomien var ikke som nu, og det var tydeligt, at det offentlige ville  få en stigende udgift til offentlig pensionsforsørgelse, hvis ikke noget blev ændret. Det har gjort at en masse borgere har fået forsikringer og pensionsordninger delvist betalt af arbejdsgiver – og ved pensionsalderen har det ikke kun været ATP og folkepension, der skulle leves af, men også af en pensionsordning. Det har hævet levestandarden i blandt nuværende og kommende pensionister – og det vil medføre færre udbetalinger af pensionstillæg, der reguleres af folkepensionistens indtægter fra pensionsordninger.

Men tiden er løbet fra arbejdsmarkedspensionerne.

Man skal have mulighed for selv at “designe” sin pensionsordning. Man skal have mulighed for at vælge en livsforsikring på 1,5 million frem for 600.000 kr. eller en tab af erhvervsevne dækning på 250.000 kr. i stedet for 72.000 kr. Man skal have mulighed for at få den opsparede pensionsformue udbetalt, selvom man dør før eller efter pensionstidspunktet.

Men det er også vigtigt, at man kan forsikre sig ud af den økonomiske ruin man kan komme i, hvis man tilkendes et ressourceforløb.

Det kan man i kommercielle selskaber, som f.eks Skandia, PFA og Nordea Liv & Pension*.

Tiden er inde til, at man giver medarbejderne lov til at vælge andre pensionsselskaber end arbejdsmarkedspensionerne. Eller at arbejdsmarkedspensionerne bliver bedre til at lave dækningerne individuelle, og begynder at rådgive deres kunder fremfor at komme dem alle i den samme kasse.

 

*Sandbæk Finans har ingen økonomisk interesse i nogle af de nævnte selskaber eller andre pensionsselskaber


Sandbæk Finans – Uvildig økonomisk rådgivning

Sandbæk Finans yder uvildig økonomisk rådgivning til private og mindre virksomheder.
For private kunder ser jeg ofte arbejdsmarkedspensionerne, og kan fortælle om dækningerne. Det overrasker mange. Der er mange andre ting, jeg også ser på – men kik rundt på hjemmesiden, hvis du vil vide mere.

Har du en virksomhed, hvor du er tvunget ind i en arbejdsmarkedspension eller har din virksomhed ikke nogen pensionsordning, så kontakt mig. Jeg kan hjælpe med at danne et overblik, sørge for at finde et godt alternativt/supplerende tilbud. Jeg kommer gerne ud på virksomheder og fortæller om, hvad det reelt er, at der er godt og skidt ved det, der på nuværende tidspunkt er tegnet af pensioner.

Kontakt mig på kontaktformularen, på brian@sfinans.dk eller 2383 2001