Hvis du 1. januar 2022 endnu ikke har nået efterlønsalderen – og du har betalt til efterlønsordningen via din a-kasse – så har du mulighed for at få din efterløn udbetalt skattefrit frem til 30. juni 2022.
Det betyder, at du har haft en ret god opsparing, hvor du har fået et fradrag på ca. 25,6% på din efterlønsopsparing, som du så nu kan få ud skattefrit. Hvis du eksempelvis er fuldtidsforsikret, så betalte du i 2021 520 kr. pr. måned i efterlønsbidrag. Har du gjort det i 10 år, så har du betalt 62.400 kr. Men på grund af fradraget, så har det kun reelt kostet dig 46.425 kr. Det vil sige, at eftersom du nu kan få 62.400 kr. ud skattefrit, så har du fået en ganske fin gevinst på næsten 16.000 kr. svarende til ca. 5,75% årligt.
Det lyder jo ganske fint – men hvad skal man så være opmærksom på?
Ulemperne ved at opsige efterlønnen
Først og fremmest – du kan ikke komme ind i efterlønsordningen igen. Beslutningen er endelig.
Men ellers er der 3 punkter, man skal være opmærksom på:
- Du mister retten til at få tilbudt seniorjob
- Du mister retten til fleksydelse
- Du har ikke mulighed for optjening af skattefri præmie
Seniorjob
Seniorjob er et slags sikkerhedsnet, hvis du når du nærmer dig folkepensionsalderen skulle blive arbejdsløs, og jobsøgningen ikke bærer frugt. Hvis du f.eks. har en folkepensionsalder på 67 år, så kan du gå på efterløn, når du fylder 64 år – og seniorjob gælder så 5 år før din efterlønsalder – altså 59 år. Hvis du, når du bliver 59 år, har opbrugt din dagpengeret, så kan du blive tilbudt job i kommunen indenfor normal overenskomst. Du skal derfor ikke være aktivt jobsøgende længere.
Så seniorjob er en tryghed og sikkerhed for fortsat at sikre dig en lønindkomst frem til efterlønsalderen.
Fleksydelse
Hvis du enten har et fleksjob eller er visiteret til fleksjob, så kan du ikke få efterløn selvom du har betalt efterlønsbidrag. Men du kan i stedet få fleksydelse.
Tidspunktet for hvornår du kan få fleksydelsen følger din efterlønsalder. Så hvis du har en efterlønsalder på 64 år, så vil det også være fra det tidspunkt, du kan få fleksydelse.
Fordelen er altså, at selvom du er i fleksjob, så vil du kunne trække dig fra arbejdsmarkedet 3 år før folkepensionsalderen.
Hvis du stopper indbetalingen til efterløn/fleksydelse, skal du arbejde frem til folkepensionsalderen.
Skattefri præmie
Fra det øjeblik hvor du når din efterlønsalder, og du stadig arbejder, sparer du op til en skattefri præmie. Hver gang du har arbejdet 481 timer, sættes der et beløb til side, som kommer til udbetaling, når du bliver folkepensionist. Er du fuldtidsforsikret, så er beløbet 13.933 kr. (2022) pr. portion. Arbejder du 37 timer ugentligt, så giver det 12 portioner – som også er det maksimale, du kan få – som så giver ca. 167.000 kr. skattefrit.
Tidlig pension – også kaldet Arne-pension
Hvis du er berettiget til at gå på tidlig pension, så kan der laves regnestykker, der vil vise, om det bedst kan svare sig at gå på efterløn eller tidlig pension. Der er modregninger i begge ydelser, men både ydelserne og modregningerne er forskellige i henholdsvis tidlig pension og efterløn.
Står du med valget i dag, om du skal tage imod tilbuddet om at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit, så er der ikke et entydigt svar. Det kommer først og fremmest an på, hvad du tænker om de 3 oplistede ulemper – men også hvordan det vil se ud økonomisk, om du vælger det ene eller det andet.
Valget er afhængigt af, hvordan du ser fremtiden. Vil du have mulighed for at gå på efterløn, vil du gerne arbejde til folkepensionsalderen, og få en større skattefri præmie – og/eller vil du gerne sikre dig, at du kan få et seniorjob? Dit helbred spiller også ind – forventer du at kunne fortsætte til folkepensionsalderen?
Udfordringen er, at beslutningen skal tages inden 30. juni 2022 – derefter lukker tilbuddet om skattefri udbetaling af det indbetalte efterlønsbidrag.
Pensionsplan
Jo ældre man bliver – jo mere bør man tænke på, hvordan økonomien skal være, når pensionsalderen kommer tættere på. Langt de fleste har i dag pensionsordninger via jobbet. Udfordringen er at få det økonomiske behov dækket til den dag, man går bort. Der er både mulige skattemæssige problematikker og modregningsregler, der spiller ind, når man planlægger pensionen.
Er det tidlig pension, efterløn eller folkepension – og ønsker man det samme rådighedsbeløb fra man fylder 65 år til man fylder 95 år? Hvilke pensionsordninger skal man tage ud hvornår – og skal (og kan) man låne til at leve for?
Der er meget, der spiller ind i en pensionsplan – men det er noget, der bør arbejdes med, da det har stor indflydelse på en optimal pensionsøkonomi.
Vil du have styr på din pension? Så kontakt os her: