Om Sandbæk Finans


Jeg hedder Brian Sandbæk og er født i ´76 i Holstebro. 

Efter handelsskolen og et par år i militæret i Odense og Vordingborg valgte jeg at hellige mig banksektoren. For mig har det at være bankansat været meget givende, når man kan mærke, se og føle at man hjælper kunderne til en bedre og mere økonomisk løsning end den der var valgt – eller til den bedst mulige sammensætning af økonomien ved køb af hus eller lejlighed.

Jeg har siden 2004 siddet i forskellige lederstillinger i København, Frederiksberg, Tårnby, Ribe og Esbjerg, men har altid haft fingeren på pulsen omkring rådgivning af kunderne.

Udover min bankuddannelse og løbende kurser internt, har jeg undervist i pension, budgettering og ledelse. Jeg har taget henholdsvis akademiuddannelsen i ledelse samt Diplomlederuddannelsen. Jeg har de sidste 6 år været censor på flere forskellige uddannelser i hele landet.

Jeg underviser unge bankrådgivere i flere fag under akademiuddannelsen i finansiel rådgivning på IBA i Kolding.

Brian Sandbæk

Hvad kan du forvente?

Som uvildig finansiel rådgiver, ønsker jeg at rådgive og hjælpe folk til den bedst mulige økonomiske løsning. Dette gør jeg – i et tæt samarbejde med banker, advokater og revisorer. Min kontaktflade er stor, og derfor er jeg også overbevist om, at jeg kan hjælpe med mange udfordringer.

I min tid i banken har jeg flere gange oplevet, at den rådgivning man gerne ville give ikke blev modtaget. Nok ikke af uvilje, men på grund af en skepsis mod, om det man nu sagde, også var for kundens bedste.
Den forsvarsmekanisme behøver du ikke have overfor mig. Jeg vil “kun” spare penge for dig – og give dig den bedst mulige uvildige rådgivning – UDEN – provision fra banker, pensionsselskaber og investeringsforeninger.