Gebyr – En fest i bankerne



Gebyr – den “nye” indtægtskilde

Gebyr

Gebyrgribben

Bankernes indtægter kommer fra flere områder. Der hvor bankerne har den største vækst på indtjening er på gebyr.

De nyeste tal jeg har set fra Finanstilsynet viser, at gebyrerne er steget lidt over 39% fra 2011-2015 – og det lader til at stigningerne fortsætter ind i 2016.

Jeg vil så sige, at bankerne siden 2011 har oplevet en markant fremgang i forretningerne på vej ud af finanskrisen. Det tages der ikke højde for i tallene fra Finanstilsynet.

Banken er en butik

Man skal huske på, at banken er en virksomhed med aktionærer – og aktionærer vil have afkast. Vi har kun indirekte indflydelse på virksomhederne. Vi kan som enkeltpersoner kan vælge ikke at støtte en bank, vi ikke er tilfredse med af den ene eller anden årsag. Men det er altså ikke en virksomhed, hvor vi direkte har krav på et maksimum over priser. Det har vi så lidt alligevel, da der trods alt er fastsat nogle grænser. Bankerne kan dog ikke tvinges til at låne penge ud til nogen, hvis ikke de vil, eller til at arbejde gebyrfrit.

Indtjeningen for at låne penge ud består af renter og gebyrer. Låner man f.eks. 100.000 kr. uden gebyr til 10% og betaler dem af over 2 år, så har man betalt ca. 10.650 kr. i rente. Hvis man derimod låner 110.000 kr. med 10.000 kr. i gebyr (dermed får man 100.000 kr. udbetalt) til 0 % i rente over 2 år, så har man betalt 10.000 kr. i gebyr og derved er det billigere at betale gebyret. Eller nej – det er det jo ikke, for vi får ca. 30% i rentefradrag i vores skat.

Men banken tager jo både rente og gebyr. Gebyret er den sikre indtjening – renten er usikker, for det kan jo ske at kunden ikke betaler i alle 24 måneder.

Gebyr – er det fair?

Altså jeg vil hellere bare betale rente – det får jeg fradrag for, og hvis jeg skulle finde guld for enden af regnbuen, så kan jeg indfri lånet.

Men om gebyr er fair – det er den måde bankerne laver forretninger på. Vi er alle købere af det bankerne har til salg. Jeg tror umiddelbart at en udfordring er, at forbrugerne fokuserer på renten. Det er da i hvert fald derfor, at bilforhandlerne kan lykkedes med at få bilkøbere til at betale de vilde gebyrer for at tage lånet ved dem til en billig rente.

Så gebyr kan være en måde til at få sænket renten, som er det parameter bankerne konkurrerer på – eller i hvert fald er det parameter borgerne har fokus på.

Økonomi er uoverskueligt

Lånemarkedet – eller generelt det økonomiske marked – er en jungle for den ordinære borger. Vi har alle vores forcer, og på det økonomiske område har de fleste en eller anden indsigt. Det er bare ikke nok til at kunne gennemskue detaljerne omkring renter, gebyrer, kursskæringer, opsigelsesvarsler, indirekte investeringsomkostninger, og alt muligt andet der foregår i den finansielle verden. Derfor oplever jeg mange, der giver op – og blot koncentrerer sig om lønkontoen, budgetkontoen og ferieopsparingen.

Det gør også at gebyr oftest blot ses som et irritationselement, man opdager hvis man skal skrive under på et nyt lån – eller når man får årsopgørelsen over serviceydelser fra banken i januar.

Er det bankens nye indtægtskilde – tja – det er ikke nyt, men en del den samlede indtjening på “gynger og karruseller” i bankerne. I den store sammenhæng, så betaler danskerne for meget i gebyr – men vi efterspørger det faktisk indirekte selv.