Har du et kreditforeningslån, så tænker du sikkert flere gange om året, om det nu også er det rigtige du har. Da mine forældre havde kreditforeningslån, tænkte de aldrig eller sjældent over det.
Markedet har ændret sig. Før i tiden var der få lånetyper at vælge imellem, og nu er der mange. De mange muligheder gør også, at der er flere konverteringer af kreditforeningslån. Den tid man beholder sit kreditforeningslån har været markant faldende, og er nu omkring 5 år.
Brexit – bølgeskvulp på den korte bane – men hvor kort er banen?
Der er sket en masse i England med deres Brexit. Det har betydning for de økonomiske tendenser i Danmark og det meste af Europa.
Renten er historisk lav – Det har vi hørt tit de sidste mange år. Det er sandt, det er den stadig – og jeg tror faktisk den fortsætter med at falde et stykke tid endnu, før den falder til ro.
Jeg gætter også på, at renten forholder sig lav i en årrække – altså på det her niveau, hvor 1% er kreditforeningslånet boligejere kan få.
Selve Brexit kan skabe bevægelse på rentemarkedet. Forhandlingerne drejer sig blandt andet om samhandelsaftaler. De vil blive gransket af alverdens investorer og økonomer – og det vil give udslag i kursudsving = renteudsving. Ikke markante udsving men dog udsving.
Når forhandlingerne er på plads, og England stille og roligt forlader EU, så vil markederne falde til ro, når man ser hvordan udviklingen i samfundsøkonomien er efter Brexit. Når der falder ro på, så vil renten igen stige – stille og roligt – måske.
Er Danmark stadig en sikker havn?
Schweiz og Danmark har oftest været at regne som “sikre havne”, hvor man som investor søger hen, hvis der er uro på investeringsmarkedet. I Danmark købes der obligationer. Når efterspørgslen på obligationer stiger, så stiger kurserne, og så falder renterne.
Jeg tror, at den største risiko for markant rentestigning i Danmark er, hvis der udskrives valg som det der har været i England – omkring en DAXIT. Det tror jeg investorerne vil være kede af, og derfor ikke se Danmark som “den sikre havn”. Det vil betyde salg af deres investeringer, som vil give kursfald og dermed rentestigninger.
Når jeg så skriver “markant” – så tror jeg det både bliver markant og hurtigt, vi kommer til at se den stigning i renten.
Kreditforeningslån i Danmark
Renten er historisk lav, kurserne stiger (i øjeblikket), der er risiko for stigninger på den korte bane – men også senere.
Derfor skal man stærkt overveje, om det kreditforeningslån man har skal skiftes igen. “Det koster jo at skifte” siger mange. Ja, det gør det. Der er både kurtager, provisioner, kurstab på det nye lån, kurstab hvis du har variabelt forrentet lån du vil ud af, og så videre. Men derfor kan det måske stadig betale sig at skifte – det kommer an på udviklingen i rentemarkedet, og hvilken tidshorisont der er (samt lidt flere faktorer).
Når man går lidt dybere på kreditforeningslån, så er der et ord der hedder “varighed”. Det er et udtryk for, hvor meget kursen vil ændre sig, hvis renten stiger 1%-point – det kaldes også rentefølsomheden.
Eksempel: Du optager et 1% lån til kurs 100 (du var heldig), og 2 måneder senere stiger renten til 2%. Det betyder at 2% lånet får en kurs på under 100. Så burde man kunne indfri sit 1% lån til kurs 100 minus “varighedstallet”. Varigheden på et 1% lån med afdrag fra Nykredit er 13,48. Så kan man indfri sit lån til 86,52 i kurs. Har man lånt 1 million kroner, betyder det, at kan kan betale en million tilbage med “bare” 865.200 kr. Dem kan man nu låne til 3% – eller man kan tage et variabelt forrentet lån.
Havde man så bare valgt den afdragsfri 2%’er, så havde det været endnu bedre. Der er varigheden 16,63.
Det er klart, at der er nogle scenarier, der skal ske – men som så mange før har sagt, så vil jeg tilslutte mig koret. Renten vil stige – på et tidspunkt.