Negativ rente


Negativ rente

Hvad er det lige der sker? Negativ rente? Altså man skal betale penge for at have penge stående i banken! Den er god nok. Det har været undervejs længe, og de første der mærkede det var erhvervsdrivende. De fleste banker indførte negative renter på virksomhedernes indlån.

De fleste almindelige borgere har ikke mange penge stående på bankkontoen, men det har mange erhvervsdrivende. Der spares blandt andet op til momsbetalingen og andre udgifter, der falder i større summer end normale danskeres budgetudgifter.

Bankerne får selv negativ rente i Nationalbanken – og på grund af reglerne fra Finanstilsynet, så skal bankerne have ret store reserver stående på en dag-til-dag rente, som det hedder – altså den, der er negativ for bankerne.

Bankerne tjener mindre

Begrebet “gynger og karruseller” er alment kendt. Det man ikke tjener på gyngerne, må man tjene på karrusellerne. Bankerne har for mange år siden haft deres primære indtjening på renteindtægter, når de lånte penge ud til danskerne. Det skiftede så til en mindre indtjening på renteindtægter og en større indtjening på gebyrer – og nu presses det hele så igen.

Renteindtægterne falder – både hvad angår renten på udlån og indlån. Bankerne har tidligere tjent penge på en “rentemarginal” – hvilket groft sagt vil sige forskellen mellem indlån- og udlånsrenten. Men man har tjent både på indlån og udlån. Det er nu ændret til, at man kun tjener på udlån, og man sætter til på indlån. Når renten i Nationalbanken så fortsætter med at stige, og man opretholder en 0% indlånsrente til bankens kunder, så vil indtjeningen falde.
Et simpelt eksempel:

Banken låner 100.000 kr. ud til 7% i rente på en kassekredit. På samme tid er Nationalbankens dag-til-dag rente 0%. Banken tjener 7%
Så falder renterne i Nationalbanken til -0,75% – og samtidigt skærpes konkurrencen på bankmarkedet, så renten på kassekreditten nedsættes til 5% – banken tjener nu 4,25%

Det er meget forsimplet, og man skal tænke på, at det ikke bare er 100.000 kr. banken skal have stående i Nationalbanken.

Gælder det alle steder?

Nej – det gælder ikke i alle banker og med samme grænser og renter. Derfor skal man se sig godt for.
Der er banker, der fastholder at renten for private ikke skal under 0% – og der er banker, der har forskellige beløbsgrænser for hvornår det gælder.

Negativ rente kan også gælde både private midler, erhvervsmidler og pensionsmidler.

Private har ofte penge stående kontant. Det bølger lidt op og ned, men lad os anslå et gennemsnit på 30.000 kr. der indbefatter opsparing, lønkonto og budgetkonto. Det vil give en renteudgift på 225 kr., hvor man får et rentefradrag, så det koster ca. 150 kr. at have pengene stående i banken om året.

Har man også pensionsmidler, så bør man have dem investeret, hvis der er negativ rente. Historien viser, at investeringer over tid vil give et overskud – dog er der i 2019 en sag, hvor en bank har rådgivet om en investering, der ville give negativt afkast – og renten på kontoen var 0%. Banken blev politianmeldt for brud på den etiske rådgivningspligt.

For erhvervskunder er det et langt større problem. Her kan den gennemsnitlige saldo være langt større end for private. Man kan sagtens forestille sig virksomheder med 5 millioner kroner stående i snit – og det giver altså 37.500 kr. i renteudgift.

Hvor stort er problemet med negativ rente?

Som skrevet i ovenstående, så skal det lige sættes i relief. 225 kr. for en familie i renteudgift er jo ikke alverden – og en virksomhed med 5 millioner kroner stående i gennemsnit over et år, klarer vel også 37.500 kr.

Vi har bare aldrig prøvet at have negative renter på indlån før. Det er et skifte, som man ikke lige sådan vil acceptere – men det kan man blive nødt til – i hvert fald, hvis alle banker vælger at indføre negative renter.

Negativ rente er en bagatel

I Sandbæk Finans synes vi, at negativ rente – om end irriterende – oftest er en bagatel. Men der er meget, der er bagateller, og nogle gange er det en bagatel der gør, at man siger, at nu er det nok.

Bankerne øger indtjeningen på forskellige måder – og de har vel aldrig haft mantraet, at det de taber på gyngerne, tjener de på karrusellerne? Det har vel altid været både og. Nu er de så kommet dertil, hvor det er lidt dyrt at beholde gyngerne – og så skal der ske noget.

Har man fået nok – eller er det ikke en bagatel for din økonomi, så er det måske på tide at finde en ny bank.