Du ved ikke, hvad du har – eller gør du?

Pensionsoverblik – har du det eller er det lige meget?

Størstedelen af arbejdsdygtige i Danmark har en pensionsopsparing via deres arbejdsgiver. Der indbetales meget ofte to tredjedele fra arbejdsgiver og én tredjedel fra lønmodtageren. Oftest er det besluttet via en overenskomst, hvor meget der skal indbetales, og hvor det skal indbetales.

Men ved du egentligt hvad pengene går til? Iflg. den nyeste undersøgelse af Epinion, så har mere end 20% ikke styr på, hvilke forsikringsordninger der følger med den pensionsordning, der indbetales på.

Jeg vil gå så langt at påstå, at det er ordet mere der skal være fokus på – for jeg tror langt størstedelen ikke har styr på, hvad der følger med en pensionsordning, og det er jo også mere end 20%. Jeg tror, at mindre end 20% faktisk har et pensionsoverblik.

Pensionstidspunktet

Vi har i Danmark et rigtigt godt pensionssystem, hvor der er 3 muligheder for forsørgelse som pensionist.

• Offentlig forsørgelse
  • Folkepension, pensionstillæg og Atp
• Arbejdsmarkedspension
  • Aftalt via overenskomst
• Privat pension
  • Eget valg af pensionsopsparing

De 3 kan supplere hinanden på pensionstidspunktet, men det kræver så også, at man har alle 3 ordninger.

Der findes også firmapensioner og tjenestemandspension, men det kommer jeg ikke ind på her.

Offentlig forsørgelse

Det er de færreste, der ikke får fra det offentlige, hvor der er nogle helt særlige regler for brøkpension m.v., som afgøres af antal bopælsår i Danmark.

Pensionstillægget derimod er afhængig af egne indtægter udover folkepension og Atp, samt eventuel samlevers indtægter. Eftersom størstedelen af arbejdsstyrken i dag har en arbejdsmarkedspension, så vil rigtigt mange af fremtidens pensionister få en reduktion af pensionstillægget.
Atp er en livsvarig ydelse, der normalt er på ca. 2.000 kr. pr. måned – men også her spiller overenskomster ind. Offentlige ansatte kan få enten A, B, C, D, E eller F-sats, mens privat ansatte skal have A-satsen som er den højeste sats. Så hvis man er offentligt ansat, skal man undersøge hvilken sats man får, hvis man vil vide, hvad der kommer fra Atp. Eksempelvis får sygeplejersker F-satsen, som er den laveste sats. Man kan ved at logge på Atps hjemmeside finde sin forventede størrelse på udbetaling.

Arbejdsmarkedspension

Der findes flere forskellige arbejdsmarkedspensioner. De mest kendte og største er nok Industriens Pension, PKA og PensionDanmark.

Her er efter overenskomst aftalt hvor meget arbejdsgiver indbetaler, og hvor meget lønmodtageren indbetaler. Det er også bestemt, hvordan fordelingen skal være på forskellige typer pensionsopsparing. Dette er gjort, så lønmodtageren er sikret en indkomst som pensionist – ofte både i form af en sum ved pensionstidspunktet, en løbende udbetaling i 10 år og en livsvarig indbetaling. Der er også steder, hvor det udelukkende er den livsvarige udbetaling der kommer.

Ændringsmulighederne er begrænsede, men det er dog muligt de fleste steder at ændre lidt på fordelingen – og alle steder er det muligt at indskyde yderligere frivilligt.

Læs mere om arbejdsmarkedspension her: arbejdsmarkedspension

Privat pension

I bankerne får mange at vide, at man skal starte med pensionsopsparing tidligt – og det er ok bare at begynde med en smule, da ”mange bække små…”.

Bankerne kan lave pensioner med sumudbetalinger og udbetalinger over 10 til 30 år – mens de livsvarige udbetalinger skal laves i pensionsselskaberne.

Rigtigt mange borgere har nogle mindre pensionsordninger samlet sammen i bankerne, men der er også en stor del af befolkningen, der enten nøjes med arbejdsmarkedspensionen eller slet intet har. Uanset om man har meget eller lidt, så kan pension opfattes komplekst, og derfor kan det være svært at få det fulde pensionsoverblik.

Pensionsoverblik generelt

Har man nu sparet nok op? Hvornår skal de forskellige pensioner udbetales? I hvilken rækkefølge?
Der følger ofte mange spørgsmål med, når man nærmer sig pensionsalderen. Første spørgsmål, om man nu har sparet nok op, er lidt sen at komme i tanke om 6 måneder før folkepensionen. Det vigtige er hele tiden at spare op til pension, og så stille det spørgsmål 10-15 år før folkepensionen for så kan man nå at regulere. De to andre spørgsmål besvares oftest ved at se på skat og modregningsregler – men også på det ønskede forbrug og faste udgifter man har.

Rigtigt mange har sparet nok op – også rigeligt faktisk – i hvert fald i forhold til ønskerne, men der er også mange, hvor levestandarden vil falde når pensionsalderen nås. Der vil i hvert fald komme færre penge end ønsket.

I stedet for at tro at den offentlige forsørgelse er nok, at arbejdsmarkedspensionen er rigelig og/eller at de 50 kr. man månedligt har sparet op siden man fik den første avisrute, er nok, så bør man få indblik i sine pension. Det giver tryghed, og måske en viden om, at man ikke behøver spare mere op – eller man skal revidere sine pensionsdrømme.

Forsikringer tilknyttet pensionerne

Til arbejdsmarkedspensionerne er der altid tilknyttet forskellige forsikringer. De primære forsikringer er livsforsikring og dækning ved tab af erhvervsevne.

På de forskellige arbejdsmarkedspensioner er der både forskellige standardsummer/-beløb og forskellige betingelser for at få dem udbetalt.

Til de private pensioner, der oftest laves i banken, kan man også få tilknyttet forsikringsdækninger. De kan enten laves som gruppeordninger eller som en individuel ordning. Gruppeordningen har typisk dårligere vilkår end den individuelle ordning, men den individuelle ordning har så i tilknytning med forsikringen også nogle krav om ekstra pensionsopsparing. Priserne på forsikringerne tilknyttet de private pensioner er typisk en del højere end priserne på arbejdsmarkedspensionerne – men til gengæld, så er vilkårene for udbetaling også bedre på de private ordninger.

Det er særligt på forsikringerne, hvor jeg vil påstå, at langt de fleste ikke har viden om, hvad ordningerne reelt indeholder. Det er heller ikke vigtigt, hvis ikke man skal bruge dækningerne – altså hvis ikke man dør eller mister arbejdsevnen inden folkepensionsalderen. Her er udfordringen, at ifølge statistikkerne er risikoen for at miste arbejdsevnen eller dø før folkepensionsalderen forholdsvis stor. Det er ikke kun naboen, det sker for.

Selvom man nu kan få et fornuftigt pensionsoverblik ved at logge ind på pensionsinfo.dk, så får man ikke indsigt i de vilkår, der følger med på forsikringerne.

Desværre får man ofte først den indsigt, når man står overfor at skulle bruge forsikringen. Når det så sker, så bliver man sur over, at man ikke var dækket ordentligt. Men hvem skal man være sur på?

Hvis man sørger for at få indblik i de tilknyttede forsikringer, og man tager stilling til om de er tilstrækkelige, så er der kun en selv at blive sur på. Så har man taget et bevidst valg om, hvilke dækninger man ønsker – ligesom man bevidst vælger, om man vil nøjes med ansvarsforsikringen på bilen, eller om man ønsker at kaskoforsikre den.

Har du brug for et pensionsoverblik, så kan du kontakte Sandbæk Finans på kontaktformularen eller på tlf. 2383 2001.