Tilladelse af Finanstilsynet


Tilladelse af FinanstilsynetSandbæk Finans har som en af de få uvildige økonomiske rådgivere i Danmark fået tilladelse af Finanstilsynet til at kalde sig Finansiel Rådgiver. Reglerne omkring forbrugerbeskyttelse i forbindelse med finansielle rådgivere blev opdateret i 2014, så nu skal alle nystartede finansielle rådgivere godkendes for deres rådgivningskompetencer. Hvis man var startet som finansiel rådgiver før kunne man få dispensation indtil 1. januar 2015 – og opfyldte man ikke alle krav har man kunnet få en yderligere dispensation til udgangen af 2019.

Man kan på Finanstilsynets hjemmeside altid følge med i, hvilke finansielle rådgivere der har tilladelse.

Vi ser det som et kvalitetsstempel – og en sikkerhed for kunden.

Tilladelse af Finanstilsynet – Hvad betyder det for kunderne?

Sandbæk Finans skal årligt revurderes, hvor der er fokus på om virksomheden har kompetencerne til at yde rådgivning. Derudover kræves det at virksomheden har en professionel rådgiveransvarsforsikring der dækker, hvis vores rådgivning direkte er årsag til et tab ved dig som kunde. Vi skal også have forretningsgange på alle områder herunder etisk rådgivning. Lige nøjagtig etisk rådgivning er jo et kerneområde for os som uvildige rådgivere.

Det allernyeste fra Finansministeriet er, at man udover en tilladelse som Finansiel Rådgiver også skal have en tilladelse som boligkreditformidler. Det vil sige, at den del af vores rådgivning, der involverer kreditforenings- eller boliglån. Sandbæk Finans har begge tilladelser.

Hvis ikke vi havde nogle af tilladelserne, så måtte vi faktisk ikke rådgive en kunde. Det vil sige, at vi måtte ikke forhandle en rente, vi måtte ikke rådgive om forskellige kreditforeningslån, og komme med anbefalinger. Vi måtte faktisk ikke ret meget udover at støtte dig i dine valg. Så for os har det givet stor mening, at få tilladelsen i hus, så vi kan rådgive.

Alle reglerne er lavet for at sikre den private forbruger – og det er vel egentligt fornuftigt nok.