Virksomhedsskatteordning – VSO som pensionsopsparing


Er du én af dem, der bruger din virksomhedsskatteordning (herefter VSO) som din pensionsopsparing, så bør du læse videre. Du risikerer nemlig, at du mister din folkepension.

I 2018 bliver folkepensionen nedsat, hvis man får en personlig arbejdsindtægt på over 322.500 kr. og her gælder indtægten fra VSO også. Det svarer til en ekstra beskatning på 30%, da man modregnes med 30 kr. for hver 100 kr. indtægten overstiger 322.500 kr.

VSO

Jeg ved godt, at det er mange penge, men hvis man har solgt virksomheden/sparet op i VSO – og der står 3 mio kr., så kan man få 322.500 kr. årligt i 10 år ved en forrentning på 1,5%

Hvis man sparer op i virksomheden gennem flere år, og går virksomheden godt – så kan man sagtens få sparet mere end 3 mio sammen. Det kan få indflydelse på folkepensionen, når pengene så begynder at skulle udbetales.
Hvis man ophæver VSO’en helt, så ryger det hele til personlig beskatning = topskat. I stedet laver man typisk en aktivitet i VSO’en, så den fortsat kan holdes gående. Så tager man løn ud derfra. Der er set eksempler på, at aktiviteten kunne være udlejning af en garage eller parkeringsplads, men det skal lige afklares via revisor.

Spar op til pension i stedet for kun i VSO

Hvis man i stedet flytter overskuddet over til pension, så vil der ikke blive modregnet i folkepensionen, da det kun er arbejdsindtægt der modregnes for.

Man kan stadig godt spare op i VSO, så man ikke kanaliserer alt over i pension, der jo er dedikeret til pensionsalderen. Det er bare vigtigt at der ikke bliver så meget opsparet i VSO’en, at man overstiger en årlig udbetaling på 322.500 kr. (efter AMB i 2018), da det så vil betyde en nedsættelse af folkepensionens grundbeløb.

Når pensionsalderen kommer, så får man folkepension, op til 322.500 kr. fra VSO og dertil udbetaling af den opsparede pensionsordning, man også har lavet.

Hvis man planlægger tingene godt, så sparer man en masse topskat i både opsparings- og nedsparingsperioden – og man modtager hvad der er muligt fra det offentlige.

Er der penge i det?

Ja for dælen.
Lad os tage et eksempel med udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens undersøgelse der viser, at størstedelen af de selvstændige ligger ret nøjagtigt på topskattegrænsen – og dermed også har et forbrug derefter.

Grænsen er ca. 542.000 kr. før AMB i 2018. Hvis virksomheden laver et overskud på 800.000 kr., så vil man lave et opsparet overskud på ca. 250.000 kr. Gør man det i 20 år, så har man ca. 6 mio stående i opsparet overskud i VSO. Nu kommer udfordringen for erfaringen viser at man som pensionist har nogenlunde samme behov som da man arbejdede – altså op til topskattegrænsen. Hvis man tager det fulde beløb fra VSO, så vil det kunne strække sig i ca. 12 år. Det skyldes, at der udover indtægten fra VSO kun kommer ATP (hvis man har betalt til det).

Har man derimod sparet 150.000 kr. op årligt på en livrente, og 100.000 kr. i VSO, så vil der i VSO’en være ca. 2,35 mio efter 20 år. På pensionsordningen vil der være ca. 3,65 mio.

Så begynder man udbetaling af folkepension og ATP på ca. 100.000 kr. Der kommer ca. 185.000 kr. fra livrenten (livsvarigt), og så kan man i ca. 10 år supplere op med udbetaling fra VSO’en uden modregning i folkepensionens grundbeløb.

Ved den første mulighed har man sparet op i VSO, som man vil leve af som pensionist. Pengene slipper op efter 12 år, og man ryger ned på Folkepension og ATP = ca. 100.000 kr. (plus eventuel pensionstillæg).

Ved den anden mulighed har man mixet opsparing i VSO og pension. De første 10 år rammer man topskattegrænsen og derefter har man en livsvarig indtægt på 285.000 kr.

Det kræver en stor lommeregner at regne på gevinsten i den sidste mulighed. Virksomhedsskatteordning