Forældrekøb - er det nu også så smart?
Forældrekøb
Del artiklen

Forældrekøb – hvem er det en fordel for?

Hvem er det egentligt, der foreslår forældrekøb? Altså et køb af en lejlighed til de unge mennesker, der i disse dage skal ud på diverse videregående uddannelser i det ganske land.

Hvor er fordelene – hvem er vinderne – er det nu også et smart trick?

Bankerne

Det er en klar fordel for bankerne, at der er nogle forældre, der vil lave lån via dem. Der er provision via kreditforeningerne, og der er boliglånsrenten, der kommer i x-antal år. Derudover selvfølgelig et stort gebyr for at optage lånene.

Kreditforeningerne

Flere lån til forholdsvis sikre betalere – det er en klar fordel. Prisen er ikke relevant.

Forældrekøb

Ja, der er flere fordele – specielt fordi man hjælper afkommet med et sted at bo, men også med mulighed for en økonomisk gevinst.

Når uddannelsen er afsluttet, så giver det måske muligheden for at barnet kan købe lejligheden under markedsværdi af forældrene. Det kan der være meget fornuft i, da forældrene vil blive beskattet af en eventuel ejendomsavance – men det er også en mulighed for at få overleveret noget formue til et barn, hvis man har brug for det.

Forældrene skal selvfølgelig være opmærksomme på, at sælger man under markedsværdi, og der er gæld i lejligheden, så skal den indfries ved salget.

Barnet

Man kan måske få boligstøtte som lejer. Undersøg det med de offentlige instanser – allerede inden dine forældre køber lejligheden. Man kan få et overslag på borger.dk. Derudover kan man som nævnt i ovenstående købe lejligheden til en fordelagtig pris, og derved få andel i den samlede arv inden forældrene er døde. Det kan være en kæmpe fordel rent skattemæssigt.

Skat

Vi holder priserne på mindre ejerlejligheder oppe, og der sker nogle handler. Det kan betyde øget skat – men det kan også betyde det modsatte.

Eftersom vi går efter at spare vores kunder for mest mulig skat, så gør det ikke os det store at Skat ikke får så meget i indtægt som beregnet.

Alternativ til forældrekøb

Man kan også bare låne pengene til sit barn. Det kan gøres både afdrags- og rentefrit. Man kan evt. tage en rente, som man selv kan få. Har man en friværdi i eget hus, så kan man f.eks. låne til en billig fast rente som et 10-årigt lån.

Hvis man modtager renter fra sit barn, skal det oplyses på årsopgørelsen ved både barnet og forældrene. Man skal også have styr på familiegældsbrev, og på hvad der sker, hvis forældrene dør inden lånet er afviklet.

Forældrelån kontra forældrekøb

Ved forældrelån køber man selv lejligheden, mens man ved forældrekøb låner af forældrene. Vi henviser til en revisor for at sikre, at det hele sker mest hensigtsmæssigt, men der er klare fordele ved begge metoder.

Advokaten skal også inddrages, hvis en sådan haves.

Fordel eller ulempe

Jamen hvem dælen foreslår forældrekøb. Det startede for en del år siden, hvor der var nogen, der opdagede det var en god mulighed, og i dag kender de fleste begrebet, men nok ikke hele indholdet af et forældrekøb. Der er både fordele og ulemper, og det er umuligt at sige, at det altid vil være en fordel eller en ulempe at gøre. De økonomisk stærke kan have gode muligheder, men også opleve, at de ulemper der er, ikke er noget for dem.

Så det er et område, hvor man skal opsøge rådgivning, så man er sikker på, hvad det er man er på vej ind i.

Meet

the Brian's

Mød Brian x 2 – dobbelt op på erfaring, indsigt og smarte løsninger! Med to skarpe hjerner arbejder vi sammen for at sikre, at du får den bedst mulige rådgivning. Hos os handler det om at tænke klogt, handle strategisk og gøre dine økonomiske drømme til virkelighed.

Meet

the Brian's

Mød Brian x 2 – dobbelt op på erfaring, indsigt og smarte løsninger! Med to skarpe hjerner arbejder vi sammen for at sikre, at du får den bedst mulige rådgivning. Hos os handler det om at tænke klogt, handle strategisk og gøre dine økonomiske drømme til virkelighed.