Boligreglerne, hvor man får begrænset sine lånevalg, hvis man overstiger nogle definerede grænser, gør at man burde overveje at lease bil fremfor at købe bil.
Læs mere herunder om hvorfor der er en sammenhæng mellem køb / leasing af bil og kreditforeningslån. Artiklen har ikke til formål, at argumentere for eller imod selve begrebet “leasing” – men gøre opmærksom på, at reglerne gør, at man måske igen skal tænke på leasing ved næste bilskifte.
Når man optager gæld, vil banken til enhver tid beregne husstandens gældsfaktor. Den fremkommer ved at dividere den samlede gæld med den samlede indkomst. Med samlet gæld tæller både kreditter, SU-lån, billån, kreditforeningslån og hvad der ellers måtte være.
Hvis man har en gældsfaktor under 4 – hvilket vil sige, at gælden ikke overstiger husstandens bruttoindkomst 4 gange – så er det fint. Problemerne kommer først, hvis gældsfaktoren overstiger 4. Læs artiklen: Regler for boligkøb
Det er vigtigt, at gældsfaktoren til enhver tid er under 4. Det kan man undgå ved at låne mindst muligt eller afvikle hurtigst muligt, hvilket jo er nemt sagt.
Hvis man køber en bil til 300.000 kr., hvor man skal låne til købet, så vil lånet tælle med i den samlede gæld. Hvis man i stedet for leaser den samme bil, så vil det ikke påvirke gældsfaktoren.
Står man for at skulle købe et hus indenfor en overskuelig fremtid, og man skal tage stilling til udskiftning af bilen, så skal man være opmærksom på gældsfaktoren.
Hvis vi tager et ægtepar der hver tjener 300.000 kr., så er husstandsindkomsten 600.000 kr., og ganger man det med 4, så må den samlede gæld ikke overstige 2,4 mio.
Har man fundet drømmeboligen til 2,3 mio, og har man selv udbetalingen på 5%, som reglerne nu siger man skal, så vil man som udgangspunkt have fine muligheder for at få lov til at købe huset. Men har man også et billån på 300.000 kr., så vil det blive mere besværligt – eller i hvert fald vil det give begrænsninger i de valgmuligheder man har i forbindelse med kreditforeningslånet.
Derfor vil det give mening at lease i stedet for at købe bilen.
Det er stadig en faktor, der bruges i bankerne – i høj grad. Men hvis ydelsen på et billån, og en leasingydelse er nogenlunde den samme, så bør man af hensyn til valgmulighederne for frit valg af kreditforeningslån vælge at lease sin bil fremadrettet.
Det er en overset mulighed, at man optager et kreditforeningslån til at købe sin bil for. Det er normalt sådan, at man laver et billån der nogenlunde passer med bilens levetid. Det fald der kommer i værdi i forhold til restgælden, tager man derved højde for. Det kan godt være fornuftigt – men hvis man har en del friværdi, og gældsfaktoren ikke er en udfordring, så kunne man jo godt optage et kreditforeningslån med kortere løbetid end 30 år. Man kunne eksempelvis optage et 7 års kreditforeningslån med en fast rente. Ydelsen vil – alt efter anden belåning i ejendommen og dermed størrelsen af bidragssatsen – være mindre end ved et billån med variabel rente.
Det er bestemt ikke i alle tilfælde, at det er en mulighed – eller en fordel. Men det er noget, der kan regnes på – og det gør vi gerne.
Planlæg dit boligkøb i god tid. Der skal bruges penge til udbetaling, og der skal helst være en gældsfaktor under 4.
Sandbæk Finans yder rådgivning både i forbindelse med planlægningen af boligkøbet, ved selve boligkøbet og efter boligkøbet. Vi yder selvfølgelig også rådgivning til kunder med gældsfaktor over 4, og som vælger at købe en bil kontant eller via et billån.
Ønsker du at få din økonomi før og efter et boligkøb og/eller bilkøb optimeret, så tag kontakt til Sandbæk Finans.
Mød Brian x 2 – dobbelt op på erfaring, indsigt og smarte løsninger! Med to skarpe hjerner arbejder vi sammen for at sikre, at du får den bedst mulige rådgivning. Hos os handler det om at tænke klogt, handle strategisk og gøre dine økonomiske drømme til virkelighed.
Mød Brian x 2 – dobbelt op på erfaring, indsigt og smarte løsninger! Med to skarpe hjerner arbejder vi sammen for at sikre, at du får den bedst mulige rådgivning. Hos os handler det om at tænke klogt, handle strategisk og gøre dine økonomiske drømme til virkelighed.