Skilsmisse??? Hvor mange er det lige, der bliver gift for at blive skilt? Det er nok ikke lige det første man tænker på, når man planlægger brylluppet.

Vi har nok alle hørt om statistikkerne omkring, hvor mange der bliver skilt i Danmark årligt. De fleste af os har blot “hørt”, at der er mange skilsmisser. Iflg. Danmarks Statistik skilles over 12.500 par hvert år, mens det i 2014 var næsten oppe på 20.000 par. Skilsmisserne kommer typisk indenfor de første 10 års ægteskab – og nok lige der, hvor man har de største økonomiske forpligtigelser.

Få aftalerne på plads før du siger “ja”

Det er nemmest at tale sammen, mens man er gode venner/kærester/glade for hinanden.

Det er sådan, at når man indgår ægteskab, så får man automatisk “fælleseje”. Det vil sige, at alt hvad man ejer bringes ind i en fællespulje, som så også skal deles i tilfælde af skilsmisse. Det betyder også, at det man erhverver sig i ægteskabet, også bliver fælleseje. I begge tilfælde under forudsætning af at intet andet aftales. Hvis den ene part arver (uden nogen form for særeje/begrænsning), eller får en erstatning, så indgår det også i fællesejet. Lige med undtagelse af personskadeerstatninger, hvor man dog selv kan vælge, om de skal indgå i fællesejet.

Pensionsordningerne er en historie for sig selv – også her kan man aftale sig ud af, hvordan en deling skal foregå. Kun hvis man laver en aftale, kan man vide sig rimelig sikker på, hvordan fordelingen bliver i tilfælde af skilsmisse. Hvis man ikke har en aftale, så er der en betegnelse, der hedder rimelighedspension samt en fællesskabskompensation og rimelighedskompensation. Så snart man arbejder med de 3 begreber, så er det noget der bliver afgjort via advokater, når skilsmissen er ved at være en realitet.

Har du allerede sagt “ja” – men ikke lige har været forbi advokaten, så er det i og for sig ikke et problem. Det kan man altid gøre – også efter 20 års ægteskab – men det skal helst ikke vente til det sidste øjeblik.

Sælg huset – og kom videre

Ejer man et hus sammen, hvor man bor 2 voksne og 2 børn, så vil den ene forældre typisk gøre alt, hvad der er muligt for at beholde huset. Det mener man vil være bedst for børnene. Men er det nu også det, hvis økonomien bliver presset?

I en skilsmisse er der ikke meget, der er typisk, men i en typisk familie, hvor den ene gerne vil blive boende, så kan det ikke lade sig gøre. Købet blev i sin tid beregnet til at blive finansieret af 2 lønninger. Når den ene flytter ud, så bliver det svært at finde de penge, der skal til for at blive boende. Det kan godt være, der kommer nogle børnepenge – og gælden måske er nedbragt lidt – men den typiske børnefamilie har ikke synderlig friværdi i boligen. Selvom der er friværdi, så kan det være vanskeligt at få bankerne med på, at man står som eneejer.

Man kan rimeligt hurtigt få besked på om det er muligt at sidde i huset alene – og hvis ikke, så er det bare om at få det sat til salg.

Hvis der kommer et tab på salget, så kommer man typisk til at stå for lånet begge to. Banken har større sikkerhed, hvis man er to, der skylder dem penge sammen fremfor to, der skylder halvdelen hver især. Det kan være en begrænsning i mulighederne for at købe noget andet selv – men skilsmisse er der altså ikke ret mange positive sider ved rent økonomisk.

Kommer man ud af ægteskabet med lidt penge – eksempelvis efter salg af ejendom – så har man nemmere ved at komme videre i livet med en ny bolig.

Derfor – find en ejendomsmægler eller to til en vurdering af husets forventede handelspris. Hør hvad de har at sige omkring strategien for salget. Mærk efter i maven, og vælg den ejendomsmægler, I har størst tiltro til, kan sælge jeres hus.

Ægtepagt – burde være et krav før ægteskabets indgåelse

Aftalerne omkring hvordan man deler ting man tager med ind i ægteskabet – mormors gamle kaffestel, farmors guldring og oldefars lommeur, kan indføjes i en ægtepagt som særeje. Deri skrives også omkring deling af alt muligt andet, og man kan få lavet tilføjelser, hvis man f.eks. arver, vinder i lotto eller køber hus, hvor den ene indskyder mere end den anden.

Aftaler omkring pensionsdeling kan man også lave. Der er dog nogle begrænsninger for pensionsordninger man ikke kan skrive sig ud af.

Jeg tror, at én af årsagerne til, at der ikke laves ægtepagter ved alle ægteskaber er, at det virker “forkert”. Man tænker jo netop ikke på, at sandsynligheden for at blive skilt igen er ca. 50%. Det er heller ikke rart at bringe emnet op. Men det er nu vigtigt alligevel. Det behøver ikke lige være på dagen, hvor han har friet. Men nogle gode samtaler i sofaen i løbet af “kæreste-tiden”, og der er jo mange eksempler på skilsmisser, der går i hårdknude, hvor man kan inddrage det i samtalen.

Ægtepagter laves typisk ved en advokat. Man kan godt selv, men det vil jeg ikke foreslå. Lad nu dem med forstand på det juridiske lave det, de er bedst til.