Vi anslår at omkring 1.000.000 danskere har tab af erhvervsevne forsikringer i pensionsselskaber, der ikke udbetaler før, førtidspensionen tilkendes af kommunen. Er du én af dem – og kan du klare en periode på 1-10 år med en bruttoløn på 12.000-13.000 kr. pr. måned?
“Bare” fordi man bliver syg og uarbejdsdygtig – tab af erhvervsevne – får man ikke førtidspension med det samme. Mange får løn under sygdom, derefter kan der måske komme sygedagpenge i 22 uger. Men hvad der sker derefter er meget forskelligt fra person til person, fra pensionsselskab til pensionsselskab og fra kommune til kommune.
Forsikringer med tab af erhvervsevne kommer nogle gange til udbetaling. Rigtigt mange står uden yderligere indtægt på trods af, at man har forsikringen, og man tror, at den dækker i sygdomsperioden.
Hvis man mister arbejdsevne, så er der flere forskellige mulige offentlige ydelser, der kommer i spil.
Det første er nok sygedagpenge men derudover er der jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, ledighedsydelse – inden det til sidst er førtidspension.
Ved alle de forskellige ydelser er der nogle modregningsregler, og de kan være forholdsvis komplicerede, da det har betydning hvilken udbetaling man får. Det er der, da der er forskel på egen løn, ægtefælles løn, kapitalindkomst, aktieindkomst og forsikringsudbetalinger. Noget er der bundfradrag for, og andet modregnes fra første krone.
Bliver man placeret i én af de to kasser, så er man som udgangspunkt dårligt stillet økonomisk. Den eneste måde, hvor man kan afhjælpe det er ved at have tegnet store tab af erhvervsevne forsikringer. Det skyldes at kommunen fjerner hele deres udbetaling, og forsikringen dækker hele udbetalingen.
Udfordringen er dels at det ikke er mange, der har så store dækninger (de er dyre), og dels at det ofte er en lang årrække man er på jobafklaring eller ressourceforløb. Først derefter kan man enten visiteres til det økonomisk bedste alternativ – fleksjob eller ledighedsydelse – eller førtidspension.
Der findes på nuværende tidspunkt nogle få (men flere og flere) pensionsselskaber, der er begyndt at dække modregningen. Det vil sige, at de først udbetaler den ydelsen man ikke får fra det offentlige, og dernæst den forsikring man har tegnet.
Men da der stadig findes utroligt mange lønmodtagere med pensionsordninger, der ikke kommer til udbetaling før tilkendelse af førtidspensionen, så er denne ”gode” forsikring desværre ikke for de fleste men nærmere de færreste.
Der er desværre pensionsselskaber, der vælger kun at følge kommunens afgørelse omkring tab af erhvervsevne.
Arbejdsmarkedspensioner er oftest overenskomst bestemte. Så er man i et pensionsselskab, der ikke selv træffer beslutning omkring arbejdsevnen, så er man økonomisk ilde stedt, hvis noget går galt. Kontakt eventuelt dit pensionsselskab for at høre, hvad der sker, hvis du kommer på ressourceforløb. Nogle steder vil man kunne få halvdelen af en invalidesum udbetalt efter 12 måneder – og andre steder vil man slet intet få før førtidspensionen tilkendes. Desværre ses eksempler på at det kan tage en længere årrække at få tilkendt, hvis man er syg.
Ved rådgivning fra Sandbæk Finans får man ikke udelukkende optimering af lån, opsparing og investering. Man får også rådgivningen indenfor f.eks. pensioner og de tilknyttede forsikringer. Der er mange faldgruber, som det vil være ærgerligt at ryge i – specielt hvis man ikke var opmærksom på, hvad man havde fravalgt.
Vi har eksempelvis haft flere sygeplejersker som kunder. På trods af at de har en arbejdsmarkedspension ved PKA, så anbefales de fleste at tegne ekstra dækninger i tilfælde af tab af erhvervsevne. Det er ikke en helt billig løsning, men desværre er det nødvendigt, hvis man ønsker at dække sig ordentligt af. Enhver forsikring man ikke får brug for, har været dyr – men kan man klare en lønnedgang som vi forklarer i artiklen?
Læs mere i vores artikler om Pension og Forsikring hvor vi skriver, hvad vi kan gøre for dig – eller kontakt os så skal vi nok se dine pensioner og forsikringer igennem.
Mød Brian x 2 – dobbelt op på erfaring, indsigt og smarte løsninger! Med to skarpe hjerner arbejder vi sammen for at sikre, at du får den bedst mulige rådgivning. Hos os handler det om at tænke klogt, handle strategisk og gøre dine økonomiske drømme til virkelighed.
Mød Brian x 2 – dobbelt op på erfaring, indsigt og smarte løsninger! Med to skarpe hjerner arbejder vi sammen for at sikre, at du får den bedst mulige rådgivning. Hos os handler det om at tænke klogt, handle strategisk og gøre dine økonomiske drømme til virkelighed.